Marie Ladefoged

Forsinkede anmeldelser på min nye blog

2008-10-07T14:53:00.005+02:00

www.mariemalthe.blogspot.com

huse

2008-10-01T17:22:00.001+02:00

tillykke til de tre små grise, de fik has på den ulv, så spiste han mursten for fanden, få dem alle sammen til at spise mursten, gør det bare for at gøre nogen glad, spis flæsk, spis steg, spis små søde grissebasselamseben og pølser til på stænger og knogler, spis hamburgerryg, medisterpølse, byg et helt hus af bacon, dejlige hjerter som små mursten, der ikke kan stå for et enkelt lille ben, som det der ligger der imellem, og så bliver du den ulv, og så spiser du mursten og tygger, mens du leger, det er gris, det er dine tænder, der falder ud, en for en

huse

2008-10-01T17:08:00.000+02:00

så ligger der et par støvler i entreen, de ligger bare der og flyder, der ligger en kat, den er sulten, den skriger, den vil ikke spise, der ligger små piller på gulvet, en dør står åben, en have har ikke lukket døren, en dør er ikke blevet lukket, en kat går igennem, den pibler ind og ud, den spiser ikke, som om

SKIDTFISK

2008-10-01T11:41:00.001+02:00

Min sjæl er sort som beskidt og rød som det dybeste rav, der drypper, blåt, som når du lægger mig ned i et hav og brøler efter mere, gør det ondt. Jeg er glad som depression, der løber hen over en mark og snubler og griner fortrængt af sin egen skygge og ensomhed, der løber ned af benet og det fortabte i at være helt fortabt, sådan håbløs som det tomme kors og uden håb, som et sunket skib, som en fisk, der går på land ikke kan svømme, en havfrue, der har glemt sin historie, halen, der halter bagefter, gællerne, som trækker vejret, prinsen, som ikke vil se, hende, som drømmer om noget helt forrykt, noget andet, end det hun burde Jeg er våd og dejlig, jeg er en engel med øjne på stilke og sjælen på pæle, nok engang, smuk og svømmende kærlig og godmodig, pillet ned til sidste vers og uden røv og drømme, uden den kære medicin, alt forladt til Møns klint, hvis det blæser, blæser jeg derned, som et blad flyver jeg frit, svajer fra højre til venstre, falder så blødt ned på en sten og sætter mig ned, men om natten bor jeg inde i stenen. Havets luner er som ondskab, det er ikke svært at være grim.

CAMUS KØRTE IND I ET TRÆ

2008-09-24T18:03:00.002+02:00

Forfatteren Camus kørte ind i et vejtræ og døde. Senere læste jeg hans bog. Bogens sider var lasede. Som om nogen var kørt ind i et træ. Og nogen havde lavet en bog. Af det træ, som bogens papir var lavet af, som slog ham ihjel. Alle ordene stod med sort sværte, halvt tværet ud. Som om forfatteren bare var kørt videre og ladt som ingenting. Men måske havde han andre ting at tænke på. End det træ og den gamle lasede bog.

BILEN ER MED

2008-09-01T09:45:00.001+02:00

Sådan her er planen: Vi tager båden til Swinouzche, og jeg er både smuk og grim. Vi vågner med salte tunger og pakker, og du spidser din mund. Vi kører til Leba. Vi spiser frokost og kysser, mens sandet forsvinder. Senere kysser du mig i Krakow. Du kysser mig i Auschwitz, du kysser mig på Ulveskansen, mens myggene stikker, og de bærer Hitlers blod, kysser du mig, mens jeg kradser og sukker og fnyser. Du kysser mig alligevel, du kysser mig i båden, du kysser mig på søens bund. Vi er på ferie. Vi kører og ruller af sted, og de lange alleer – de bugter sig omkring. Du kysser mig også i Warszawa. Du bygger en by op for mig. Du tager mig langt og længe. Du bygger mig op. Du bærer din byrde og kysser mig igen. Du kysser mig i Torun, du kysser mig på Wisla, du kysser mig på vejen, du kysser mig på munden, du kysser mig ganske let med tungen.

2008-08-29T09:31:00.000+02:00

2008-08-28T09:24:00.003+02:00

En kunstner behøver ikke direkte at udtrykke sin tanke i sit værk, for at værket skal afspejle dens væsen; man har enddog kunnet sige, at den højeste lovsang til Gud er den, at atheisten fornægter ham, idet han finder det skabte fuldkomment nok til at kunne undvære en skaber.

SKRIV DIT NAVN I SANDET

2008-08-23T15:19:00.002+02:00

LOVECHILD

2008-08-11T21:33:00.001+02:00

To hunde leger på en strand. De ruller rundt i græsset. Den ene har taget den andens pind. Pinden er godt afgnavet og sad oprindeligt på et træ. Et ungt par rydder op i deres lejlighed. De tager en pause og koger vand til en kop kaffe. I entreen står der kasser fyldt med bøger. En mand vågner op. Han er intelligent. Han går ud og børster tænder. Meget grundigt. Og han siger for resten ikke noget. Hundrede mennesker danser til musikken fra min søsters lejr. Det brager ud af højtalerne på Roskilde. En pige på sytten spiller luftguitar. I et hus langt ude på landet skyller regnen ned på taget. En kvinde er bekymret for, om taget er utæt. Hun smører sig en mad og venter. Nogen har lavet et anagram og lagt det på bordet i et sommerhus. En familie lejer sig ind og kan ikke løse gåden. Den ældste søn ligger vågen om natten og spekulerer. Højt oppe over træernes toppe flyver en fugl, der har lagt æg. Æggene ligger og venter i reden i træet i naboens have. Fuglen flyver højere og højere op, og til sidst er den væk.

OM AT LIGGE UNDER ET TRÆ

2008-06-27T11:14:00.000+02:00

I dag er du så stille. Vågn op og bliv et træ, du ligger der som en dør! Og skoven er så stille Den dybe, stille ro får bladene til langsomt at falde op mod himlen. Du siger, der er en mand på dit arbejde, som ligner Jesus. Han siger, at et barns fod er så blødt som et dun på en skudt vinge.

2008-06-16T09:25:00.001+02:00

EN KORT HISTORIE

2008-06-12T08:54:00.001+02:00

Joe og Mary Rice var to rigtige gamle gubber. Mary var køn og rund, sådan som gamle koner er det, når de har levet langt og godt uden at bekymre sig for meget. Joe, derimod, havde tænkt meget over livet og døden, og det kunne man se på hans ansigt, men han så nu stadigvæk sød ud. For ti år siden havde han været overbevist om, at han var døende. Han havde egentlig ikke været syg, men bare fået den idé, at hans tid var ved at være omme. Han havde heller ikke været ulykkelig, men bare bange. Derfor havde han samlet alle de vigtigste fotografier, han overhovedet kunne støve op fra sit liv sammen med Mary. Dem havde han sat op på nogle store kartonplader og plastret sammen til collager, som han hængte op i kælderen. De var sat op i et system, der ikke var let at gennemskue. Bryllupper og begravelser fra 80erne var blandet sammen med de selv samme fester fra 20erne og 50erne. Det var et stort rod, men det var hans levende mausoleum – et mausoleum over en stadigt levende mand, som for længst havde overvundet sin midlertidige dødsangst. Det lå nu år tilbage og var vand over åen. Joe havde jo bare levet videre og videre, som om årene ikke rigtigt satte sig på ham. Han var nu ved at indstille sig på et liv udi al evighed. Hans kone Mary lavede også en lækker Bolognesesovs med små runde kødboller til. Sådan levede de to gamle i deres sidste år, og en dag døde Mary, men Joe døde ikke sådan lige. Der gik et par år, hvor Joe gik og ventede. Han var ikke bange længere, ikke mere, men der skete alligevel ikke noget. Så tog han en rask beslutning en dag, gik ud i udhuset og fandt sit ladte gevær. I sekundet, før han skød sig selv, fik han pludselig erektion. Det havde han ikke haft i årtier, så han tænkte på at gøre sig færdig, men nåede det ikke. Senere pillede børnebørnene collagerne fra hinanden og blev irriterede over, hvordan billederne var klistret sammen.

FRONTIERLAND

2008-05-28T09:13:00.000+02:00

My car is a pretty little boy, so quiet and so fast, a sweet and tender little thing, so fragile on the road, driving like a boat, waves pounding towards us like roads. Like driving somewhere I have never been, like a house with a garden and that kind of a life I have never seen, like a party like the one where I met you. Kissed some lips, I liked new kisses on such a sweet little mouth. And you were bigmouthed with sweet kisses. The house, the car, the boat, the road, the waves and the sweet little kisses, like that pretty little boy driving so fast as if life was in discussion as in one of many. America you say, I do not know this, I am different like a boy on a boat sailing towards some distant, something else, like a girl in a car. Kissing that sweet little boy driving too fast like me

DRIVING IN MY CAR

2008-05-12T10:00:00.001+02:00

Walking was always boring, my feet were too slow to show the world, what a place it is the world, and what of me? I like driving in my car, my beautiful and honest little one, from this place to that, I did not know where to go before I knew you. Everything seems different now, space is cool and life is never wet, my feet are dry and pushing – always pushing. The speeder is driving me away, I know that place – it seemed so far ago back then, before I knew of you my friend. Keep pushing me away, I knew my father then, the one I loved too much in death, in presence still alive in dreams, keeps pushing me away from him. And all I knew of Daddy-Daddy was a once endearing rhyme: keep pushing me, keep pushing me away, and please don’t stay – a once endearing rhyme – until the end of time. When when was not before, and I, I knew of them, kept pushing me and pushing me away.

I JYLLAND ER DER OGSÅ DEJLIGT

2008-04-30T19:23:00.001+02:00

BOAT TO POLAND

2008-04-25T12:31:00.000+02:00

In a dream I was sailing to Poland. On a boat filled with German soldiers. And they would have their way with me. And I couldn’t wake up from that dream. And you were on that boat. You made me stay in bed and dream dirty. And you were sleeping with an erection. That I couldn’t forget.

FUGLE SOM FJERNSYN

2008-04-17T15:32:00.003+02:00

Fuglene bryder langsomt op i år. De vil ikke have vinter. Men alligevel kommer den. Den er hvid. Som sne. Som den plejer. Det er egentlig sjovt at se. Det sner. På fuglene. De stakler. De små kræ, de fjolser. De er selv ude om det. De troede ikke på det. De troede ikke på, at det kunne blive vinter, men det kunne det. Se selv. Se bare ud af vinduet. Om det ikke sner. Der er fuldt af hvidt. Tænd bare fjernsynet og se langt væk. Er det ikke sjovt?

AAKJÆRSPIGEN

2008-04-14T12:03:00.011+02:00

Jeg lægger mig i læet her ved storrugens rod, Jeg lytter og jeg lytter, til det synger i mit blod; (Jeppe Aakjær) Der er - et sted i Skive, hvor hjertet altid banker – og det er hos hende, som lægger sig ned til dig – og du sætter dig forsigtigt ned og læner dit hoved mod hende – og du er nu rugen – en mark – du er en rod – tilbage – og hun lytter til dit hjerte – og dit hjerte, det synger. Hun er - det, som synger i dit blod - rugen, der vokser og nærmer sig høst - det, som dit hjerte begærer - dine tabte drømme, samlet op – i en hule på Fur – i et hjerte af guld – på rugens vidstrakte marker – og Limfjordens gulv – her findes den pige – og det sted – og den fremtid – og de drømme, som du bar i dig Jeg er - forelsket i den drøm og de gamle dage – som aldrig finder hjem – men altid er tilbage – og jeg finder ikke mere – end en gammel melodi – fra de sange

JEG SAVNER DIG

2008-04-11T11:47:00.001+02:00

OPHELIA

2008-04-11T11:25:00.002+02:00

TIL DECEMBER MED JESUS

2008-04-03T18:22:00.001+02:00

Vi går til december med Jesus. Det lille Jesusbarn. Jesu. Kristi. Fødsel. Jeg går med dig mor. Vi går ind i december. Vi holder jul hos mor. Og vi glemmer ikke. Men husker. Farmand er ikke med. Men Jesus. Det lille barn ligger i en krybbe. Og hænger på træet. Også et julehjerte. I lilla. Jeg har klippet det. I papir. Du er mit hjerte. Jesus. Og far. Men jeg vil ikke glemme mor. Jeg har før glemt ting. Man ikke skulle glemme. Jeg glemmer ikke dig far. Du hænger i et hjerte oppe i træet. Du er med til december med Jesus. Og du ligger i din grav. Og Jesus ligger i en krybbe. Og jeg ligger i min seng. Jeg sover om natten. Om dagen går jeg rundt om træet. Om natten går jeg rundt om krybben. Jeg ligger i min seng. Jeg går rundt om din grav. Jeg binder den krans. Jeg sover. Jeg vågner. Jeg holder jul med mor. Mor er i stuen. Hun vimser omkring. Og far er i graven. Men mor er i stuen.

2008-03-14T15:00:00.002+01:00

GODNAT CHAUFFØR

2008-03-14T14:59:00.003+01:00

Endnu en nat, endnu en stjerne, endnu et tegn, og bilen på vejen, og længden og stregen, en elsker der drømmer, en anden der ligger, i sengen og kigger på dig. Og et billede af en bil. For du er min chauffør. Og jeg er passager. Så du må ikke køre for hurtigt. Det er jo mig, som ligger her. Det er jo ikke en anden. Det er mig. Der bobler og drømmer og kører i bil. Lykkelig bilist som i sengen. Du min chauffør. Krydser mit felt. Krakilsk stiller du spørgsmål ved mit svar og min søvn. Træskoen på pedalen. Forstyrrer du mig og kigger ud. Jeg pudser ruden. Jeg er din. Jeg løber ikke længere, men sover på hjul. Motor og du er det eneste, jeg kan. Jeg må ikke længere. Dreje til højre. Jeg elsker dig mere. Og 50 kilometer i timen er din by. Jeg er din pedal. Som du sover hurtigt forbi. Du er. Vi er i fart. Vi flyver forbi. Jeg kysser dig. Godnat.

FAR

2008-03-04T10:23:00.002+01:00

Din smerte er større end alle andres, og din frygt er velbegrundet. Jeg fejer bladene væk, som du har bedt mig om. Min hånd stryger let hen over dit hår. Jeg ser på dig med støvlerne i skovens muld. Jeg ved, det er sidste gang, vi er her sammen. Så jeg prøver på at huske i dag, til en anden gang. Så jeg igen kan se min far.

USYNLIG

2008-03-04T10:19:00.004+01:00

Kan du finde mig?

2008-02-20T14:49:00.002+01:00

Min lillesøsters hund Luna

2008-02-20T14:37:00.003+01:00

Billetter

2008-02-16T19:22:00.002+01:00

Vi skal ind og se Hamlet!

WHAT DIFFERENCE DOES IT MAKE

2008-02-15T15:28:00.002+01:00

Forever is a long word. You didn’t know me back then. When I was forever. When you were not. Like as if you were, but then not. I was never more than not or yes I am, but not anymore. Did you even believe in me then. And what difference does it make? What does it make?

POULTRYPOETRY

2008-02-15T15:25:00.002+01:00

A chicken is a poetic being, said the cock to itself. Me. Personally. A hen. I would like to be different than any usual poultry and write some other poetry than that. For example. When I’m sad. I would like to feel different. I would like to feel happy. Then more happy. But happy is not poetry. And sad is when I’m not happy and when I’m writing and when I’m sad and writing I am not happy but happy that I’m writing. Like a being being happy or sad. Not being more than that, but being and not animal. Do you think I am an animal? Or an animal? Then I don’t want to be sad, but know that I know not what it means to be an animal, but one who is not an animal. Would you like to be an animal? No, oh no, you answer. You don’t want to be an animal. Nor a sad animal. But a happy one? Like a rabbit or something? No, I don’t want that either, you answer. And I think you’re right. I am only something. More than a what.

H.C. Andersen

2008-02-05T14:04:00.000+01:00

Jeg anstrenger mig for at forstå, at tæer ikke er små mennesker. Især lilletåen virker så menneskelig med sit lille, lille væsen. Og storetåen, der er så grov og brovtende, fylder så meget i en forsamling af tæer. Og hvad med hele holdet ind imellem, som den lange, der er længere end storetåen, men åh, så slank, og disse anonyme mellemstørrelser imellem lille og stor, ligesom mig? Og disse negle på disse tæer, nik nak, er de mon små, tænkende hoveder, og er så neglesaksen en guillotine? Nik nak. Nej, negle på tæer er små negle. De kan gro ind i huden, hvis du ikke passer på. Små hoveder kan ikke gro ind i huden. Huden gror ud over dit hoved, og til sidst er dit hoved én stor mave. Så husk at spise sundt og tænk ikke på, hvorvidt tæer er små mennesker eller ej. De er ikke små Tommelider, det er ikke dem, der går, det er fødderne, der går. Tæerne er navigationsinstrumenter. Mine tæer er ikke små Tommelider, lige meget, hvor sjove og legesyge de er, hvor meget de end ter sig, er de dog tæer.

Tegning

2008-01-31T19:03:00.000+01:00

Sådan. Min hånd. Det var det første, jeg så. Det første jeg kom i tanke om, da jeg så på papiret. Dernæst kom jeg i tanke om en rød kuglepen, jeg holdt i min hånd, og en negl på en tommeltot, der svagt pressede sig op mod den, så pegefingeren (den djævel), som ovenfra mødte den negl, som pressede sig svagt mod kuglepennen. Og resten af hånden med dens fingre og ryg og hule hånd, som rummer et ur, der fortæller, hvorhen denne historie skal gå. Det er den tegning.

Den koldeste årstid/Kælkebakke

2008-01-29T16:55:00.000+01:00

Brrrr Brrrrrrr Brrrrrrrrrr Brrrrrrrrrrrrrr Brrrrrrrrrrrrrrrrr Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr

Tygge drøv

2008-01-28T11:02:00.000+01:00

En hest lægger sig ned og prøver at tygge drøv. Den er ikke en ko, men den er ikke sikker. Jeg prøver på at finde Gud i disse ord, men er heller ikke sikker. Og nogle gange tænker jeg på, om jeg mon er en ko. Men jeg kan ikke tygge drøv. Men jeg kan ikke løbe på fire klove ude på marken (Er jeg heller ikke en hest?) Jeg har ikke mange patter, der drypper med mælk. Jeg kan ikke kælve. Jeg er heller ikke en hest. Men. Jeg lægger mig ned på en grøn eng og prøver på at tygge drøv, og rejser mig op og prøver at løbe på fire klove med dinglende patter, der skal kælve og drypper af mælk, som var jeg en ko, der ikke var helt sikker på, om den mon var en ko eller en hest eller noget. Hvis man spiser sit eget bræk, så tygger man drøv.

Franz Kafka: Aforisme

2008-01-20T18:38:00.002+01:00

Erkendelse har vi. Den, der kæmper særligt hårdt for den, er under mistanke for at kæmpe imod den.

2007

2008-01-16T10:15:00.000+01:00

Mærkedage

2008-01-03T19:34:00.000+01:00

Udråbstegn

2007-12-18T12:03:00.000+01:00

Den lykkelige Marie er kommet i Hvedekorn! Og i samme hug kommet over sin grumme influenza! Fik jeg sagt, at hun har hele ni juletræer på sin Quick julekalender indtil videre! Hvad kan det ikke ende med!

Cimbrenes tog, Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse" - Bryllupet

2007-12-16T12:44:00.002+01:00

Skumringen falder paa, de lange halvlyse Afteners Magt virker paa Sjælene, med et udvidet Blik søger man hinanden. Op stiger Maanen. Men i Solnedgangen havde en Byge sløret den blaa Himmel, inden den blev rød, og nogle kolde Draaber, med Vinterbitterhed i endnu, var falden, uden at det dog blev til mere.

Merry Christmast

2007-12-11T16:17:00.000+01:00

Glædelig Jul fra Hawaii! Jeg håber I alle holder varmen derude i kulden. Brrr. Jeg holder skansen her på Hawaii. Yours Truly

2007-12-05T15:35:00.000+01:00

Better be more than sorry

2007-12-05T15:26:00.000+01:00

I said. Better be sorry. Better be more sorry than sorry. I was once more than one. And I was writing in a city onetime. And I thought I was an American onetime. (Because I was in America.) As if. And I was watching a movie onetime. And it was a good movie. And I was happy. And I was unhappy. When the movie ended.

1, 1-5, Johannesevangeliet: Ordet

2007-11-29T12:30:00.002+01:00

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Koldere årstid med blade

2007-11-20T12:51:00.001+01:00

November falder tyst ned i oktober. Jeg falder tungt ned i en brønd. Det er ellers så let at tale om efterår. Og glem det ikke. Remenber november in december. Jeg glemmer det aldrig. Jeg blev aldrig færdig. Min cykel står der stadig. Jeg er stadig aldrig færdig. Jeg er stadig i oktober, men ikke død. Der er koldere end sommeren, selvom sommeren var kold, er efteråret koldere end sommeren. Nu vi varmer os i den kolde sol. Jeg er endnu ikke der. Jeg kom ikke længere.

Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse." - Nornegæst

2007-11-08T15:49:00.002+01:00

Gæst blev hjemme her. Over hans Hoved gik Vinden i de udstrakte Skove, kom langt borte med Brus i Træerne, suste forbi og tabte sig langt borte i andre brusende Træer, Birkene rettede sig, rystede alt Løvet og kom i Ro igen, naar han var forbi, det var Vejrguden der var usynlig ude at gaa, den kolde, den lidet hvilende. Men Gæst blev.

The Wasteland, 1922. T.S. Eliot: "The Burial of the Dead"

2007-11-07T09:08:00.002+01:00

April is the cruellest month, breeding Lilacs out of the dead land, mixing Memory and desire, stirring Dull roots with spring rain. Winter kept us warm, covering Earth in forgetfull snow, feeding A little life with dried tubers. Summer surprised us, coming over the Starnbergersee With a shower of rain; we stopped in the collonade, And went on in sunlight, into the Hofgarten, And drank coffee, and talked for an hour. Bin gar keine Russin, stamm' aus Litauen, echt deutsch. And when we were children, staying at the archduke's, My cousin, he took me out on a sled, And I was frightened. He said, Marie Marie, hold on tight. And down we went. In the mountains, there you feel free. I read much of the night, and go south in the winter.

Ode to a Nightingale,1820. (1795-1821), John Keats

2007-11-01T10:44:00.002+01:00

Darkling I listen; and, for many a time I have been half in love with easefull Death, Call'd him soft names in many a mused rhyme, To take into the air my quiet breath; Now more than ever seems it rich to die, To cease upon the midnight with no pain, While thou art pouring forth thy soul abroad In such an ecstasy! Still wouldst thou soul sing, and I have ears in vain - To thy high requiem become a sod.

Juan de la Cruz: "Cántico Espiritual" Bruden (Esposo)

2007-11-01T10:19:00.002+01:00

Min Elskede, bjergene (Min amado las montañas,)

og afsides grønne dale, (los valles solitarios nemerosos,)

fremmede af øer, (las ínsulas extrañas,)

og brusende floder, (los ríos sonoros,)

suset af milde vinde. (el silbo de los aires amorosos,)

Den stille nat, (La noche sosegada)

daggryets blide lys, (en par de los levantes del aurora,)

den tavse musik, (lá música callada,)

den harmoniske ensomhed, (la soledad sonora,)

måltidet der forfrisker (la cena que recrea)

og fordyber kærligheden. (y enamora!)

Albert Camus: L'étranger

2007-10-31T09:03:00.002+01:00

Aujourd'hui, maman est morte. Ou peut-être hier, je ne sais pas. J'ai recu un télégramme de l'asile: "Mère décédée. Enterrement demain. Sentiments distingués." Cela ne veut rien dire. C'était peut'être hier.

1. Herkomst

2007-10-30T13:24:00.001+01:00

København lå hen i en døs af varm maj måned. Det var det nye årtusinde, og jeg var halvdød af sorg. Klokken var ni om aftenen. Jeg havde ikke været udenfor en dør og besluttede mig for at tage ud. Hvorfor ikke stile efter nogle gin og tonics? Jeg forlod mit klubværelse og tog en veninde med for ikke at være helt alene. Noget skulle jeg lave, så det blev den dag, jeg mødte Danny, og ved tilfældighedernes spil (bilder jeg mig ind) den dag, som bestemte, at jeg senere ville møde Tom, hans far, som skulle fortælle mig mere om Raymond Pitsburg. Den helt aldeles og vidunderlige Raymond. Ham, som var i en anden virkelighed, i Amerika, i fiktionen. Der ville jeg hen. Også selvom, jeg ikke vidste noget om det på det tidspunkt.

Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse." - Blodet taler

2007-10-14T17:18:00.001+02:00

Men den store hvide Stjerne der vandrer rastløs omkring paa Himlen, medens alle andre Stjerner er kommen i Hvile og tindrer paa et Sted, Stjernen der ikke funkler men hænger rolig og haard som en drengs Taarer, det er Orm der døde for tidligt. Hvor han lyser i sin Bleghed, mens han forfølger sin Bane, der blev afbrudt før han havde levet, hvor han gaar evigt om Jorden med sit fine og trodsige Hjerte! Og snart som Aften- snart som Morgenstjerne lyser den lille Pige der blev dræbt ved sin Moders Bryst, hvid og fortænkt som en Barnesjæl, der pusler ene og leger saa godt med sig selv paa uendelige Veje.

Ikke engang halvvejs

2007-10-13T15:26:00.000+02:00

Jeg er kontrær. Jeg er mere. Jeg er et hav i oprør. Jeg er en sø. Som er større end et hav. Jeg er større. (Men solen dykker stille ned.) (Og langt ude på havet.) (Bliver alting til en sø.) Jeg er en bog. Jeg er den. Du læser. Mig. som en åben bog. Jeg er ikke mere. Den jeg var.

Ne me quitte pas

2007-10-10T17:57:00.000+02:00

Her er dagen - endnu en gang - efter en nats søvn - med håbet om at være til - imens du sover - lægger jeg et tæppe hen over dig - som dine længsler er flydt ud - over - din ryg er et hav af vin - for alt i verden - forlad mig ikke - forlad mig ikke - forlad mig ikke.

Februar

2007-10-10T17:52:00.001+02:00

Dage - som genkalder de andre dage - koldere - og så varmere - blegner systemet - mod tilfældighed - og dage går - imod de andre dage - hælder mod lys - lys hælder mod - i en enkelt person.

Pata

2007-10-10T17:05:00.002+02:00

Pata, alfa, beta, gamma, delta. Jarry går sig en mærkelig tur på en cykel. Den skinner stolt og overhaler en høne på fjerede ben, tynde, tynde, sorte eger af hjul, der drejer rundt som et ur. Det undrer mig, at det er en cykel, når det er et ur. Patafysikamente laver han sol i sit eget værk og glemmer aldrig den fjerde gang, han gjorde det samme. Fjere gang er hønsens gang, som de klukkede, som de dog klukkede af lutter bar lyst, og melanchton - han tav bare stille og ville bare tie, da andre ville være stille i munden på hinanden, er det ofte, når man har at gøre med pata.

Santa Maria

2007-10-01T12:01:00.000+02:00

Første etape Nu, hvor jeg falder ned i en afgrund, beder jeg endelig til Gud. Det bliver til en bøn om endelighed og ikke dette bundløse fald. Nu, hvor skibet sejler nedad det enorme vandfald, som vi har døbt "uendelighed", og som de allesammen advarede mig om. Ja, de var så sikre i deres sag, men jeg talte om Indien og omveje. Havde der blot været tvivl i deres stemmer. Havde de blot givet mig nogle bedre mænd, og ikke disse sølle stakler, så var jeg måske kommet til fornuft. Men jeg blev trodsig. Jeg skulle vise dem - At behandle mig sådan. Det kom der ikke noget ud af. Så nu falder vi bare dernedad. Alle mand og mus - og et skib, som hedder Maria.

Vinter

2007-09-28T11:42:00.000+02:00

Dagen som et kys - bredt igennem - en stribe af guld - langsomt mellem mine ben - til hjertet - til mit ansigt. Jeg læser en bog - der ikke længere er tung - den læner sig op af min ryg. Med kraftige stød - blander den - sorte ben - med blanke øjne - som jeg aldrig har kendt. Dagen er et alter - jeg knæler ned for - og håber på - at det vil vare - bare lidt længere. Aften lægger sig (selvfølgelig) - som et tæppe af mørke - af brugt metafor - i en bog - der klappes i. Med mellemrum - tænker jeg på - at købe en lampe. Sådan løber aftenen - hen over dagen - om vinteren - hvor dagen - og lyset - og jeg - er lille.

Havearbejde

2007-09-28T11:36:00.000+02:00

Et hold gartnere arbejder nede i gården for tiden. De ordner bedene og lægger ny jord ud. De hilser på folk, der går forbi. Men her fra, hvor jeg bor, lyder det nu mest af alt som en mumlen fra et forlængst glemt værk skrevet af en aldrende munk, som lagde stor vægt på havearbejde.

Cancale

2007-09-28T11:20:00.000+02:00

Denne strand er tilegnet Agatha Christie. Når himlen slår over bølgerne, og et kloster glider ned i havet, der forsvinder, når du sover på en grund af klipper og håndklæde. Så tænker jeg på at svømme ud. Jeg vil være en figur i en krimi, som Hercule Poirot er jeg belgier og udefinerligt selvsikker med mit pæne tøj og en gammel mundering af mig. Når bølgerne læner sig op af Cancale, og en solcreme ligger henslængt op ad din pik, så drømmer jeg ikke længere om sækkepiber og druider. Jeg læser kun Spirou og Fantasio og drømmer mig tilbage til Skive bibliotek, hvor jeg læste Splint og Kvik og henført drømte drømme om en strand i Bretagne.

Prædikeren

2007-09-09T13:04:00.002+02:00

At trække stikket ud er som at trække bukserne ned. Det er tåbeligt at tro sig længere end man er. Hvorfor være højere, når man allerede kan nå stjernerne.

Den tyske motorvej er ikke farligere end en hane i brunst. At være forsvarsløs er: at blive bange for en flue. Når solen tegner en tulipan på din væg, har du sovet længe nok. En kirkegård i Prag er det samme som et minde, du prøver ikke at glemme, om en ven du havde engang. Stueplanter er et varsel om grønt og bedsteforældre på en planteskole i Salling. Din søster er født i Selde. Den utilgivelige synd er ikke længere væk. Et fotografi kalder minderne frem. Den babylonske skøge er alt for dyr i drift. Husk at tage tallerkener med på stranden. Du må ikke lave skår i din barndom.

Deauville og Trouville

2007-09-05T18:48:00.000+02:00

"Trou" lyder som hul, og "deau" lyder som noget blødt og behageligt, ligesom en varm døs på en strand i Bretagne eller teltsex på Omaha Beach. Vi er installerede som Elizabeth Taylor og John Wayne - et umage par, men vi forsøger at få det bedste ud af det. Jeg er forfærdeligt forfængelig og glamourøs, når jeg kaster med håret. Du er mandig og giver mig en is. Du holder mig tæt, mens vi slentrer i solen langs promenaden. Du ville elske Deauville ligesom mig.

Min drømmefyr

2007-09-02T13:51:00.000+02:00

Marie i sultanens palads

2007-09-01T19:52:00.000+02:00

LOVE

2007-09-01T19:00:00.000+02:00

Kan Ærlighed Redde Livet Inden Gårsdagens Hændelser Eller Dø?

En patafysisk digter

2007-08-30T11:59:00.000+02:00

Beskeden Døren, som nogen har åbnet Døren, som nogen har lukket igen Stolen, hvor nogen har sat sig Katten, som nogen har kælet med Frugten, som nogen har bidt af Brevet, som nogen har læst Stolen, som nogen har væltet Døren, som nogen har åbnet Vejen, hvor nogen stadig løber Skoven, som nogen krydser igennem Floden, som nogen kaster sig ned i Hospitalet, hvor nogen er død Jacques Prévert, "Paroles."

På sporet af den tabte tid, Marcel Proust: "Combray."

2007-05-29T09:21:00.001+02:00

I lang tid gik jeg tidligt i seng. Undertiden faldt mine øjne i næsten før jeg havde pustet lyset ud og kunne nå at tænke: "Nu falder jeg i søvn." Og en halv time senere vågnede jeg ved tanken om at det vist var på tide at prøve at falde i søvn. Jeg ville lægge bogen, som jeg troede jeg stadig holdt i hånden, fra mig og puste lyset ud. Mens jeg sov, havde jeg hele tiden tænkt over det jeg lige havde læst, men disse tanker havde taget en lidt ejendommelig vending; jeg følte det som om jeg selv var indholdet i bogen.

2007-02-21T19:46:00.000+01:00

Idag.

2007-02-21T14:58:00.000+01:00

Idag åbner jeg en blog.