En patafysisk digter

Beskeden Døren, som nogen har åbnet Døren, som nogen har lukket igen Stolen, hvor nogen har sat sig Katten, som nogen har kælet med Frugten, som nogen har bidt af Brevet, som nogen har læst Stolen, som nogen har væltet Døren, som nogen har åbnet Vejen, hvor nogen stadig løber Skoven, som nogen krydser igennem Floden, som nogen kaster sig ned i Hospitalet, hvor nogen er død Jacques Prévert, "Paroles."

På sporet af den tabte tid, Marcel Proust: "Combray."

I lang tid gik jeg tidligt i seng. Undertiden faldt mine øjne i næsten før jeg havde pustet lyset ud og kunne nå at tænke: "Nu falder jeg i søvn." Og en halv time senere vågnede jeg ved tanken om at det vist var på tide at prøve at falde i søvn. Jeg ville lægge bogen, som jeg troede jeg stadig holdt i hånden, fra mig og puste lyset ud. Mens jeg sov, havde jeg hele tiden tænkt over det jeg lige havde læst, men disse tanker havde taget en lidt ejendommelig vending; jeg følte det som om jeg selv var indholdet i bogen.

Idag.

Idag åbner jeg en blog.