1, 1-5, Johannesevangeliet: Ordet

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Koldere årstid med blade

November falder tyst ned i oktober. Jeg falder tungt ned i en brønd. Det er ellers så let at tale om efterår. Og glem det ikke. Remenber november in december. Jeg glemmer det aldrig. Jeg blev aldrig færdig. Min cykel står der stadig. Jeg er stadig aldrig færdig. Jeg er stadig i oktober, men ikke død. Der er koldere end sommeren, selvom sommeren var kold, er efteråret koldere end sommeren. Nu vi varmer os i den kolde sol. Jeg er endnu ikke der. Jeg kom ikke længere.

Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse." - Nornegæst

Gæst blev hjemme her. Over hans Hoved gik Vinden i de udstrakte Skove, kom langt borte med Brus i Træerne, suste forbi og tabte sig langt borte i andre brusende Træer, Birkene rettede sig, rystede alt Løvet og kom i Ro igen, naar han var forbi, det var Vejrguden der var usynlig ude at gaa, den kolde, den lidet hvilende. Men Gæst blev.

The Wasteland, 1922. T.S. Eliot: "The Burial of the Dead"

April is the cruellest month, breeding Lilacs out of the dead land, mixing Memory and desire, stirring Dull roots with spring rain. Winter kept us warm, covering Earth in forgetfull snow, feeding A little life with dried tubers. Summer surprised us, coming over the Starnbergersee With a shower of rain; we stopped in the collonade, And went on in sunlight, into the Hofgarten, And drank coffee, and talked for an hour. Bin gar keine Russin, stamm' aus Litauen, echt deutsch. And when we were children, staying at the archduke's, My cousin, he took me out on a sled, And I was frightened. He said, Marie Marie, hold on tight. And down we went. In the mountains, there you feel free. I read much of the night, and go south in the winter.

Ode to a Nightingale,1820. (1795-1821), John Keats

Darkling I listen; and, for many a time I have been half in love with easefull Death, Call'd him soft names in many a mused rhyme, To take into the air my quiet breath; Now more than ever seems it rich to die, To cease upon the midnight with no pain, While thou art pouring forth thy soul abroad In such an ecstasy! Still wouldst thou soul sing, and I have ears in vain - To thy high requiem become a sod.

Juan de la Cruz: "Cántico Espiritual" Bruden (Esposo)

Min Elskede, bjergene (Min amado las montañas,)

og afsides grønne dale, (los valles solitarios nemerosos,)

fremmede af øer, (las ínsulas extrañas,)

og brusende floder, (los ríos sonoros,)

suset af milde vinde. (el silbo de los aires amorosos,)

Den stille nat, (La noche sosegada)

daggryets blide lys, (en par de los levantes del aurora,)

den tavse musik, (lá música callada,)

den harmoniske ensomhed, (la soledad sonora,)

måltidet der forfrisker (la cena que recrea)

og fordyber kærligheden. (y enamora!)