Forsinkede anmeldelser på min nye blog

www.mariemalthe.blogspot.com

huse

tillykke til de tre små grise, de fik has på den ulv, så spiste han mursten for fanden, få dem alle sammen til at spise mursten, gør det bare for at gøre nogen glad, spis flæsk, spis steg, spis små søde grissebasselamseben og pølser til på stænger og knogler, spis hamburgerryg, medisterpølse, byg et helt hus af bacon, dejlige hjerter som små mursten, der ikke kan stå for et enkelt lille ben, som det der ligger der imellem, og så bliver du den ulv, og så spiser du mursten og tygger, mens du leger, det er gris, det er dine tænder, der falder ud, en for en

huse

så ligger der et par støvler i entreen, de ligger bare der og flyder, der ligger en kat, den er sulten, den skriger, den vil ikke spise, der ligger små piller på gulvet, en dør står åben, en have har ikke lukket døren, en dør er ikke blevet lukket, en kat går igennem, den pibler ind og ud, den spiser ikke, som om

SKIDTFISK

Min sjæl er sort som beskidt og rød som det dybeste rav, der drypper, blåt, som når du lægger mig ned i et hav og brøler efter mere, gør det ondt. Jeg er glad som depression, der løber hen over en mark og snubler og griner fortrængt af sin egen skygge og ensomhed, der løber ned af benet og det fortabte i at være helt fortabt, sådan håbløs som det tomme kors og uden håb, som et sunket skib, som en fisk, der går på land ikke kan svømme, en havfrue, der har glemt sin historie, halen, der halter bagefter, gællerne, som trækker vejret, prinsen, som ikke vil se, hende, som drømmer om noget helt forrykt, noget andet, end det hun burde Jeg er våd og dejlig, jeg er en engel med øjne på stilke og sjælen på pæle, nok engang, smuk og svømmende kærlig og godmodig, pillet ned til sidste vers og uden røv og drømme, uden den kære medicin, alt forladt til Møns klint, hvis det blæser, blæser jeg derned, som et blad flyver jeg frit, svajer fra højre til venstre, falder så blødt ned på en sten og sætter mig ned, men om natten bor jeg inde i stenen. Havets luner er som ondskab, det er ikke svært at være grim.

CAMUS KØRTE IND I ET TRÆ

Forfatteren Camus kørte ind i et vejtræ og døde. Senere læste jeg hans bog. Bogens sider var lasede. Som om nogen var kørt ind i et træ. Og nogen havde lavet en bog. Af det træ, som bogens papir var lavet af, som slog ham ihjel. Alle ordene stod med sort sværte, halvt tværet ud. Som om forfatteren bare var kørt videre og ladt som ingenting. Men måske havde han andre ting at tænke på. End det træ og den gamle lasede bog.

BILEN ER MED

Sådan her er planen: Vi tager båden til Swinouzche, og jeg er både smuk og grim. Vi vågner med salte tunger og pakker, og du spidser din mund. Vi kører til Leba. Vi spiser frokost og kysser, mens sandet forsvinder. Senere kysser du mig i Krakow. Du kysser mig i Auschwitz, du kysser mig på Ulveskansen, mens myggene stikker, og de bærer Hitlers blod, kysser du mig, mens jeg kradser og sukker og fnyser. Du kysser mig alligevel, du kysser mig i båden, du kysser mig på søens bund. Vi er på ferie. Vi kører og ruller af sted, og de lange alleer – de bugter sig omkring. Du kysser mig også i Warszawa. Du bygger en by op for mig. Du tager mig langt og længe. Du bygger mig op. Du bærer din byrde og kysser mig igen. Du kysser mig i Torun, du kysser mig på Wisla, du kysser mig på vejen, du kysser mig på munden, du kysser mig ganske let med tungen.