Udråbstegn

Den lykkelige Marie er kommet i Hvedekorn! Og i samme hug kommet over sin grumme influenza! Fik jeg sagt, at hun har hele ni juletræer på sin Quick julekalender indtil videre! Hvad kan det ikke ende med!

Cimbrenes tog, Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse" - Bryllupet

Skumringen falder paa, de lange halvlyse Afteners Magt virker paa Sjælene, med et udvidet Blik søger man hinanden. Op stiger Maanen. Men i Solnedgangen havde en Byge sløret den blaa Himmel, inden den blev rød, og nogle kolde Draaber, med Vinterbitterhed i endnu, var falden, uden at det dog blev til mere.

Merry Christmast

Glædelig Jul fra Hawaii! Jeg håber I alle holder varmen derude i kulden. Brrr. Jeg holder skansen her på Hawaii. Yours Truly

Better be more than sorry

I said. Better be sorry. Better be more sorry than sorry. I was once more than one. And I was writing in a city onetime. And I thought I was an American onetime. (Because I was in America.) As if. And I was watching a movie onetime. And it was a good movie. And I was happy. And I was unhappy. When the movie ended.

1, 1-5, Johannesevangeliet: Ordet

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Koldere årstid med blade

November falder tyst ned i oktober. Jeg falder tungt ned i en brønd. Det er ellers så let at tale om efterår. Og glem det ikke. Remenber november in december. Jeg glemmer det aldrig. Jeg blev aldrig færdig. Min cykel står der stadig. Jeg er stadig aldrig færdig. Jeg er stadig i oktober, men ikke død. Der er koldere end sommeren, selvom sommeren var kold, er efteråret koldere end sommeren. Nu vi varmer os i den kolde sol. Jeg er endnu ikke der. Jeg kom ikke længere.

Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse." - Nornegæst

Gæst blev hjemme her. Over hans Hoved gik Vinden i de udstrakte Skove, kom langt borte med Brus i Træerne, suste forbi og tabte sig langt borte i andre brusende Træer, Birkene rettede sig, rystede alt Løvet og kom i Ro igen, naar han var forbi, det var Vejrguden der var usynlig ude at gaa, den kolde, den lidet hvilende. Men Gæst blev.

The Wasteland, 1922. T.S. Eliot: "The Burial of the Dead"

April is the cruellest month, breeding Lilacs out of the dead land, mixing Memory and desire, stirring Dull roots with spring rain. Winter kept us warm, covering Earth in forgetfull snow, feeding A little life with dried tubers. Summer surprised us, coming over the Starnbergersee With a shower of rain; we stopped in the collonade, And went on in sunlight, into the Hofgarten, And drank coffee, and talked for an hour. Bin gar keine Russin, stamm' aus Litauen, echt deutsch. And when we were children, staying at the archduke's, My cousin, he took me out on a sled, And I was frightened. He said, Marie Marie, hold on tight. And down we went. In the mountains, there you feel free. I read much of the night, and go south in the winter.

Ode to a Nightingale,1820. (1795-1821), John Keats

Darkling I listen; and, for many a time I have been half in love with easefull Death, Call'd him soft names in many a mused rhyme, To take into the air my quiet breath; Now more than ever seems it rich to die, To cease upon the midnight with no pain, While thou art pouring forth thy soul abroad In such an ecstasy! Still wouldst thou soul sing, and I have ears in vain - To thy high requiem become a sod.

Juan de la Cruz: "Cántico Espiritual" Bruden (Esposo)

Min Elskede, bjergene (Min amado las montañas,)

og afsides grønne dale, (los valles solitarios nemerosos,)

fremmede af øer, (las ínsulas extrañas,)

og brusende floder, (los ríos sonoros,)

suset af milde vinde. (el silbo de los aires amorosos,)

Den stille nat, (La noche sosegada)

daggryets blide lys, (en par de los levantes del aurora,)

den tavse musik, (lá música callada,)

den harmoniske ensomhed, (la soledad sonora,)

måltidet der forfrisker (la cena que recrea)

og fordyber kærligheden. (y enamora!)

Albert Camus: L'étranger

Aujourd'hui, maman est morte. Ou peut-être hier, je ne sais pas. J'ai recu un télégramme de l'asile: "Mère décédée. Enterrement demain. Sentiments distingués." Cela ne veut rien dire. C'était peut'être hier.

1. Herkomst

København lå hen i en døs af varm maj måned. Det var det nye årtusinde, og jeg var halvdød af sorg. Klokken var ni om aftenen. Jeg havde ikke været udenfor en dør og besluttede mig for at tage ud. Hvorfor ikke stile efter nogle gin og tonics? Jeg forlod mit klubværelse og tog en veninde med for ikke at være helt alene. Noget skulle jeg lave, så det blev den dag, jeg mødte Danny, og ved tilfældighedernes spil (bilder jeg mig ind) den dag, som bestemte, at jeg senere ville møde Tom, hans far, som skulle fortælle mig mere om Raymond Pitsburg. Den helt aldeles og vidunderlige Raymond. Ham, som var i en anden virkelighed, i Amerika, i fiktionen. Der ville jeg hen. Også selvom, jeg ikke vidste noget om det på det tidspunkt.

Johannes V. Jensen: "Den lange Rejse." - Blodet taler

Men den store hvide Stjerne der vandrer rastløs omkring paa Himlen, medens alle andre Stjerner er kommen i Hvile og tindrer paa et Sted, Stjernen der ikke funkler men hænger rolig og haard som en drengs Taarer, det er Orm der døde for tidligt. Hvor han lyser i sin Bleghed, mens han forfølger sin Bane, der blev afbrudt før han havde levet, hvor han gaar evigt om Jorden med sit fine og trodsige Hjerte! Og snart som Aften- snart som Morgenstjerne lyser den lille Pige der blev dræbt ved sin Moders Bryst, hvid og fortænkt som en Barnesjæl, der pusler ene og leger saa godt med sig selv paa uendelige Veje.

Ikke engang halvvejs

Jeg er kontrær. Jeg er mere. Jeg er et hav i oprør. Jeg er en sø. Som er større end et hav. Jeg er større. (Men solen dykker stille ned.) (Og langt ude på havet.) (Bliver alting til en sø.) Jeg er en bog. Jeg er den. Du læser. Mig. som en åben bog. Jeg er ikke mere. Den jeg var.

Ne me quitte pas

Her er dagen - endnu en gang - efter en nats søvn - med håbet om at være til - imens du sover - lægger jeg et tæppe hen over dig - som dine længsler er flydt ud - over - din ryg er et hav af vin - for alt i verden - forlad mig ikke - forlad mig ikke - forlad mig ikke.

Februar

Dage - som genkalder de andre dage - koldere - og så varmere - blegner systemet - mod tilfældighed - og dage går - imod de andre dage - hælder mod lys - lys hælder mod - i en enkelt person.

Pata

Pata, alfa, beta, gamma, delta. Jarry går sig en mærkelig tur på en cykel. Den skinner stolt og overhaler en høne på fjerede ben, tynde, tynde, sorte eger af hjul, der drejer rundt som et ur. Det undrer mig, at det er en cykel, når det er et ur. Patafysikamente laver han sol i sit eget værk og glemmer aldrig den fjerde gang, han gjorde det samme. Fjere gang er hønsens gang, som de klukkede, som de dog klukkede af lutter bar lyst, og melanchton - han tav bare stille og ville bare tie, da andre ville være stille i munden på hinanden, er det ofte, når man har at gøre med pata.

Santa Maria

Første etape Nu, hvor jeg falder ned i en afgrund, beder jeg endelig til Gud. Det bliver til en bøn om endelighed og ikke dette bundløse fald. Nu, hvor skibet sejler nedad det enorme vandfald, som vi har døbt "uendelighed", og som de allesammen advarede mig om. Ja, de var så sikre i deres sag, men jeg talte om Indien og omveje. Havde der blot været tvivl i deres stemmer. Havde de blot givet mig nogle bedre mænd, og ikke disse sølle stakler, så var jeg måske kommet til fornuft. Men jeg blev trodsig. Jeg skulle vise dem - At behandle mig sådan. Det kom der ikke noget ud af. Så nu falder vi bare dernedad. Alle mand og mus - og et skib, som hedder Maria.

Vinter

Dagen som et kys - bredt igennem - en stribe af guld - langsomt mellem mine ben - til hjertet - til mit ansigt. Jeg læser en bog - der ikke længere er tung - den læner sig op af min ryg. Med kraftige stød - blander den - sorte ben - med blanke øjne - som jeg aldrig har kendt. Dagen er et alter - jeg knæler ned for - og håber på - at det vil vare - bare lidt længere. Aften lægger sig (selvfølgelig) - som et tæppe af mørke - af brugt metafor - i en bog - der klappes i. Med mellemrum - tænker jeg på - at købe en lampe. Sådan løber aftenen - hen over dagen - om vinteren - hvor dagen - og lyset - og jeg - er lille.

Havearbejde

Et hold gartnere arbejder nede i gården for tiden. De ordner bedene og lægger ny jord ud. De hilser på folk, der går forbi. Men her fra, hvor jeg bor, lyder det nu mest af alt som en mumlen fra et forlængst glemt værk skrevet af en aldrende munk, som lagde stor vægt på havearbejde.

Cancale

Denne strand er tilegnet Agatha Christie. Når himlen slår over bølgerne, og et kloster glider ned i havet, der forsvinder, når du sover på en grund af klipper og håndklæde. Så tænker jeg på at svømme ud. Jeg vil være en figur i en krimi, som Hercule Poirot er jeg belgier og udefinerligt selvsikker med mit pæne tøj og en gammel mundering af mig. Når bølgerne læner sig op af Cancale, og en solcreme ligger henslængt op ad din pik, så drømmer jeg ikke længere om sækkepiber og druider. Jeg læser kun Spirou og Fantasio og drømmer mig tilbage til Skive bibliotek, hvor jeg læste Splint og Kvik og henført drømte drømme om en strand i Bretagne.

Prædikeren

At trække stikket ud er som at trække bukserne ned. Det er tåbeligt at tro sig længere end man er. Hvorfor være højere, når man allerede kan nå stjernerne.

Den tyske motorvej er ikke farligere end en hane i brunst. At være forsvarsløs er: at blive bange for en flue. Når solen tegner en tulipan på din væg, har du sovet længe nok. En kirkegård i Prag er det samme som et minde, du prøver ikke at glemme, om en ven du havde engang. Stueplanter er et varsel om grønt og bedsteforældre på en planteskole i Salling. Din søster er født i Selde. Den utilgivelige synd er ikke længere væk. Et fotografi kalder minderne frem. Den babylonske skøge er alt for dyr i drift. Husk at tage tallerkener med på stranden. Du må ikke lave skår i din barndom.

Deauville og Trouville

"Trou" lyder som hul, og "deau" lyder som noget blødt og behageligt, ligesom en varm døs på en strand i Bretagne eller teltsex på Omaha Beach. Vi er installerede som Elizabeth Taylor og John Wayne - et umage par, men vi forsøger at få det bedste ud af det. Jeg er forfærdeligt forfængelig og glamourøs, når jeg kaster med håret. Du er mandig og giver mig en is. Du holder mig tæt, mens vi slentrer i solen langs promenaden. Du ville elske Deauville ligesom mig.

Min drømmefyr

Marie i sultanens palads

LOVE

Kan Ærlighed Redde Livet Inden Gårsdagens Hændelser Eller Dø?

En patafysisk digter

Beskeden Døren, som nogen har åbnet Døren, som nogen har lukket igen Stolen, hvor nogen har sat sig Katten, som nogen har kælet med Frugten, som nogen har bidt af Brevet, som nogen har læst Stolen, som nogen har væltet Døren, som nogen har åbnet Vejen, hvor nogen stadig løber Skoven, som nogen krydser igennem Floden, som nogen kaster sig ned i Hospitalet, hvor nogen er død Jacques Prévert, "Paroles."

På sporet af den tabte tid, Marcel Proust: "Combray."

I lang tid gik jeg tidligt i seng. Undertiden faldt mine øjne i næsten før jeg havde pustet lyset ud og kunne nå at tænke: "Nu falder jeg i søvn." Og en halv time senere vågnede jeg ved tanken om at det vist var på tide at prøve at falde i søvn. Jeg ville lægge bogen, som jeg troede jeg stadig holdt i hånden, fra mig og puste lyset ud. Mens jeg sov, havde jeg hele tiden tænkt over det jeg lige havde læst, men disse tanker havde taget en lidt ejendommelig vending; jeg følte det som om jeg selv var indholdet i bogen.

Idag.

Idag åbner jeg en blog.