fredag den 28. september 2007

Vinter

Dagen som et kys - bredt igennem - en stribe af guld - langsomt mellem mine ben - til hjertet - til mit ansigt. Jeg læser en bog - der ikke længere er tung - den læner sig op af min ryg. Med kraftige stød - blander den - sorte ben - med blanke øjne - som jeg aldrig har kendt. Dagen er et alter - jeg knæler ned for - og håber på - at det vil vare - bare lidt længere. Aften lægger sig (selvfølgelig) - som et tæppe af mørke - af brugt metafor - i en bog - der klappes i. Med mellemrum - tænker jeg på - at købe en lampe. Sådan løber aftenen - hen over dagen - om vinteren - hvor dagen - og lyset - og jeg - er lille.

Ingen kommentarer: