FAR

Din smerte er større end alle andres, og din frygt er velbegrundet. Jeg fejer bladene væk, som du har bedt mig om. Min hånd stryger let hen over dit hår. Jeg ser på dig med støvlerne i skovens muld. Jeg ved, det er sidste gang, vi er her sammen. Så jeg prøver på at huske i dag, til en anden gang. Så jeg igen kan se min far.