AAKJÆRSPIGEN

Jeg lægger mig i læet her ved storrugens rod, Jeg lytter og jeg lytter, til det synger i mit blod; (Jeppe Aakjær) Der er - et sted i Skive, hvor hjertet altid banker – og det er hos hende, som lægger sig ned til dig – og du sætter dig forsigtigt ned og læner dit hoved mod hende – og du er nu rugen – en mark – du er en rod – tilbage – og hun lytter til dit hjerte – og dit hjerte, det synger. Hun er - det, som synger i dit blod - rugen, der vokser og nærmer sig høst - det, som dit hjerte begærer - dine tabte drømme, samlet op – i en hule på Fur – i et hjerte af guld – på rugens vidstrakte marker – og Limfjordens gulv – her findes den pige – og det sted – og den fremtid – og de drømme, som du bar i dig Jeg er - forelsket i den drøm og de gamle dage – som aldrig finder hjem – men altid er tilbage – og jeg finder ikke mere – end en gammel melodi – fra de sange