mandag den 11. august 2008
LOVECHILD
To hunde leger på en strand. De ruller rundt i græsset. Den ene har taget den andens pind. Pinden er godt afgnavet og sad oprindeligt på et træ.
Et ungt par rydder op i deres lejlighed. De tager en pause og koger vand til en kop kaffe. I entreen står der kasser fyldt med bøger.
En mand vågner op. Han er intelligent. Han går ud og børster tænder. Meget grundigt. Og han siger for resten ikke noget.
Hundrede mennesker danser til musikken fra min søsters lejr. Det brager ud af højtalerne på Roskilde. En pige på sytten spiller luftguitar.
I et hus langt ude på landet skyller regnen ned på taget. En kvinde er bekymret for, om taget er utæt. Hun smører sig en mad og venter.
Nogen har lavet et anagram og lagt det på bordet i et sommerhus. En familie lejer sig ind og kan ikke løse gåden. Den ældste søn ligger vågen om natten og spekulerer.
Højt oppe over træernes toppe flyver en fugl, der har lagt æg. Æggene ligger og venter i reden i træet i naboens have. Fuglen flyver højere og højere op, og til sidst er den væk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar